DVD Lær at trimme med Hellemai.

Nu er den her DVD’en hvor du kan hente viden og inspiration til selv at trimme din hund. Se denne DVD hvor Hellemai på en super forståelig måde guider dig igennem kunsten at trimme en hund.


Er med Westie.

Læs mere
Varenr.: 55555
389,00 DKK
  •   Fragt fra kun 39,- (maks 20kg)
  •   Fri fragt til pakkeshop v køb for 499,-
  •   Få nyheder og fordele ved nyhedsbrev tilmelding
  •   14 dages fuld returret

 Nu er den her DVD’en hvor du kan hente viden og inspiration til selv at trimme din hund. Se denne DVD hvor Hellemai på en super forståelig måde guider dig igennem kunsten at trimme en hund. 

Trimmevideo………anmeldelse

Jane Juel Hansen


 


 

Min første tanke da jeg stod med denne DVD i hånden var---øv, øv, øv så var der en, der førte min fremtidsdrøm ud i praksis, før jeg selv fik sat gang i projektet….ja sådan kan det gå, det er dumt at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.

Min ærgrelse forduftede i takt med at trimmedemonstrationen kørte på min skærm. Den er bare professionel, og jeg havde ikke kunne gøre det samme..

Det er et rigtig rigtig godt initiativ, og jeg håber virkelig det må blive en stor succes.


 

Trim din Cairn Terrier/Westie med succes, af Hellemai Christensen.


 

Hellemai er kendt af ”gamle” medlemmer, udstillere og opdrættere. Hun har i 25 år med stor succes opdrættet, trimmet og handlet cairnterrier under kennelnavnet Cairndy, så det var en fornøjelse at se på. Det er nogle år siden Hellemai stoppede sin særdeles aktive hundekarriere, nu arbejder hun professionelt med noget helt andet, men har altså ikke helt sluppet sin gamle kærlighed til hundene.


 

Når man som jeg selv beskæftiger sig med at trimme terrier er det en fornøjelse at se denne trimmeDVD igennem. Jeg blev glad på flere planer, lad mig tage det egoistiske først….alle de råd og den vejledning jeg selv giver på trimmekurser svarer nøjagtig til dem denne særdeles kompetente pige giver…så det er altid godt at kunne klappe sig selv lidt på hovedet.


 

Videoen gennemgår kapitel for kapitel hvorledes man trimmer en cairn. Hellemai viser hvilke materialer, der er nødvendige til trimning og soignering. Det er lige tilpas, ikke noget med et salgsfremstød for fancy remedier, her præsenteres det absolut nødvendige, som enhver hundeejer med lyst til at holde/trimme sin egen hund har råd til at investere i.


 

Hellemai giver en detaljeret og instruktiv gennemgang af, hvorledes man håndterer sin hund, når man skal soignere og trimme den. Det er tydeligt, at hun har et stort kendskab til anatomi, hvilket er en fordel, når man begiver sig ud i trimmekunsten, for kunst er det, og hårdt arbejde - hvilket Hellemai ikke lægger skjul på. En professionel trimmer har stået i lære i flere år.


 

Jeg blev fuldstændig fascineret af, hvorledes Hellemai forklarer og demonstrerer brugen af trimmebord og galge. Netop brugen af galge er jo et af de mest kontroversielle punkter for en almindelig hundeejer, der i fantasien ser sin hund hængt op og nærmest kvalt. Den demonstration kunne jeg godt tænke mig nåede ud til alle.


 

I det hele taget er jeg nærmest betaget over den måde Hellemai træder ind i min stue gennem denne DVD film. Roligt, velovervejet, vidende deler hun sin erfaring med mig, jeg nyder at være tilskuer til så kompetent en demonstration og nærmest samtale, ja jeg er lige ved at have en samtale i gang med hende, så nærværende og intensiv er hun, når hun taler direkte til mig.


 

Jeg har det ligesom, da jeg anmeldte Jeanette Clausens bog om Cairnen, køb den---uanset om du har en cairn eller ej, der er så meget fælles lærdom i denne video, når man har en trimmerace…tøv ikke med at investere i den, de penge er givet godt ud, og man er langt på vej, når man deltager i et trimmekursus live og derefter kan gå hjem og se DVD’en, de to aktiviteter supplerer hinanden på bedste vis.


 

Jeg har kun en negativ ting at sige om denne DVD, jeg synes de små filmklip i den store film i indledningen er for uskarpe og urolige….det kan godt være, det er med vilje, men det irriterer mig. Alt andet er helt i top, når der skal vises nærbilleder, og når Hellemai som ovenfor nævnt træder ind og kun taler til mig, det er nemlig sådan det føles.


 

Hvis du vil vide mere om videoen så klik ind på www.terriertrim.dk


 

Jeg ser frem til at få de næste videoer til anmeldelse. Vent nu ikke for længe med produktionen, Hellemai.

ProducentDiverse
Pris389,00 DKK